Trend: Flere mediehuse laver iværksætter programmer (del 2)

En organisation kan indtræde i rollen som ‘Corporate Incubator’ på flere måder, afhængig af strategi og målsætning. Implementeringen af et sådant program kan give et godt udbytte, men forudsætter en god forankring og proces for at ende succesfuldt. 

Her gives en indgang til markeds situationen, mulighederne og processerne for at invitere startups indenfor med et godt gensidigt udbytte.

 

I de senere år er mediehuse i stigende omfang begyndt at udvide  forretningen ved at indgå strategiske alliancer og  investeringer i mindre, men markedsmodne virksomheder for at imødekomme konsekvenserne af den globaliserede og digitaliserede markedsudfordring.

Små virksomheder, der er markedsmodne, forekommer indlysende nemmere at vurdere mht. profitabilitet, end reelle start-up’s som står foran en etableringsfase og måske endda har behov for seed funding. Rollen som Corporate Business Incubator udspringer imidlertid ofte af andre bevæggrunde end at udvide forretningen via partnerskaber eller alliancer.

Gunstige markedsforhold for både startups og organisationer

Tidligere var det forbundet med betragtelige omkostninger at være teknologi iværksætter, men i dag kan nye ideer skabes hurtigt og investeringsbehovet omkring mennesker og teknologi er lavt. Når risikoen ved at fejle falder, stiger tiltrækningskraften naturligvis. De største udfordringer for startups handler i dag primært om de forretningsmæssige aspekter såvel som lokaler og netværk. Adgangen til mentorer og eksperter som kan rådgive kompetent om vækststrategier og  jura og andre aspekter , er afgørende for de fleste.

Samtidig har flere større  organisationer downsizet ved nedskæringer, udlicitering eller andre ændringer  og har fået frigjort kvadratmeter. Markeds situationen har desuden understreget behovet for øgede innovative aktiviteter. Det kommer til udtryk ved opbygning af intern innovationskultur, branding på baggrund af innovation, inddragelse af kunder og brugere (open innovation) samt opmærksomhed på eksterne innovations aktiviteter. Derfor er inkubator rollen oplagt som strategisk værktøj til at udvikle nye forretningskoncepter med lav risiko og lave omkostninger.

Fordele og faldgruber ved corporate incuabtion

Startups som gennemløber et accelator program har 87% chance for at blive i markedet, hvilket er dobbelt så meget som startups generelt. Samtidig reduceres time-to-market, hvormed der kapitaliseres hurtigere. Men risikoen for en Big Miss fremfor en Big Hit er naturligvis tilstede. Derfor baserer programmerne sig ofte at sprede investeringen på en håndfuld startups.

For en startup er adgangen  til en organisations branchekendskab, eksisterende forretningsnetværk, produktkatalog, viden og samarbejdspotentiale en styrke, som etablerede statsstøttede eller investordrevne accelerator programmer sjældent kan i samme omfang. Til gengæld vil mange organisationer ofte skulle tilegne sig ny indsigt, nye kontakter og alliancer for at kunne løfte rådgivnings og vækst opgaven for at etablere et succesfuldt program.

Samtidig skal også iværksætterne se sig godt for, så det er en reel win-win, der opstår. Og ikke bare ender med at den store organisation kloner både idé og forretning inden iværksætteren når at se sig om. Eller at der opstår divergerende opfattelser af vækst retningen som forstyrrer forløbets udfald.

Naturligvis handler det om at begge parter skal have udbytte og for større organisationer kan inkubator rollen booste både den interne kultur og styrke positionen via hurtigere adgang til nye teknologier og markeder.

Skabelse af et succesfuldt inkubations program

Der kan let opstå betydelige konflikter i kølvandet på initiativer, der inviterer startups indenfor som har målsætninger og kulturer, der står i kontrast til de store organisationer. Derfor er det væsentligt at definere forholdet til organisationens øvrige beslægtede aktiviteter (F.eks. R&D, mergers/acquisitions etc) og vælge en fremgangsmåde som bedst matcher organisationens rammer og målsætning. Tabellen viser fire grundformer som synes at have vundet udbredelse.

Den strategiske forankring er lavest i facilitator modellen, som til gengæld er et oplagt startsted for en organisation, der ser inkubation som en mulighed. De fleste finder nok at rådgivnings modellen skaber det bedste match mellem strategi og udbytte.

Implementering af Corporate Incubation

Intraprenører vil ofte kunne fortælle om manglende etablering af interne innovations programmer eller nedlukning af inkubationsforløb. Begge dele er krævende og vejen er fyldt med forindringer: Manglende strategisk retning, begrænset opbakning, uklare rammer og programledelse, urealistiske forventninger samt udefinerede processer for forløbene. Desuden kan der komme intern politik og suboptimering ind over. Derfor er der brug for:

  • Ledelses forankring og mandat til forløbet, koblet til ressourcer og planer
  • Strategiske investeringsrammer, der bestemmer hvor indsatsen skal fokuseres
  • Processer for at opdyrke og udvikle reelle innovativion samt imødekomme organisatorisk modstand
  • Sammensætning af de rette ressourcer til at støtte startups
  • uddannelse i innovations og vækst metoder
  • Styring som balancerer autonomi hos iværksætterne med organisationens kærneforretning
  • Metoder til at måle  vækst og udbytte

 Bog tip: ’Capturing New Markets: How Smart Companies Create Opportunities Others Don’t

Corporate Inkubation bliver mere udbredt

I flere år har teknologi giganter som Google, Microsoft, Nokia og mange andre støttet iværksætteri på flere måder. I en branche som i særlig grad er præget af innovations konkurrence er det nærliggende at have tæt kontakt til startup miljøet. Det er jo netop morgendagens teknologi, de skal leve af. Men på det seneste er engagement øget fra sponsorering til reelle ‘corporate incubator’ programmer som stiller markant større ressourcer til rådighed:

  • Deutche Telecom  igangsatte deres HubRaum inkubator program i starten af december, som foruden faciliteter og support også indeholder mulighed for seed funding på op til 300.000 Euro. Med initiativet ønsker DT at opnå tættere kontakt til miljøets innovative talenter og komme ind i lukrative forretningsmuligheder i en tidligere fase. Med programmet ønsker DT at skabe en tættere kobling mellem iværksætteriet og det globale erhvervsliv. En sidegevinst kan være at der også indenfor DT skabes en øget innovations kultur.
  • Vodafoneannoncerede i august , at de ville åbne incubator faciliteter i London’s TechCity i London, hvor de støtter med både lokaler, ekspertise og netværk. Tilbuddet favner naturligvis samarbejde med den globale gigant, der også har tilknyttet investorer fra Silicon Valley, hvor Vodafone siden 2011 har haft et tilsvarende center.
  • Nike støtter 10 startups i et tremåneders accelerator forløb fra marts til juni 2013 for at booste innovationen omkring Nike+. De udvalgte deltagere får kontorplads, mentor støtte, værktøjjer og support fra Nike, som søsætter dette program for første gang.
  • Microsoft har udover deres BizSpark program fornylig annonceret åbningen af et 100M$ techcenter i Brasilien som bl.a. skal rumme 15 startups i et 2-års accelerator program.
  • Qualcomm annoncerede i november de tre første startups som tilsammen modtager over 500.000$ i støtte samt faciliteter, mentorer og adgang til Qualcomms proefsionnel netværk. Op til 2 år kan iværksætterne være i programmet.
  • PayPal har forløbig taget de første 5 startups ind i deres nye faciliteter i Boston og planen er at startups fremover vil være en fast del af kontorlandskabet.

Se oversigten over mediehuse som  også er inkubatorer her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>